Brand i vaskemaskine skyld i udrykning

Nordjyllands Beredskab er fredag eftermiddag rykket ud til en adresse på Fanegade i Jerslev, efter de havde modtaget en anmeldelse om brand på stedet.

Det oplyser Nordjyllands Politi til Presse-fotos.dk.

– Der var tale om en brand i en vaskemaskine, som stort set blev slukket med det samme, siger Poul Fastergaard, som er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

– Der er i den forbindelse ikke sket skade på hverken bygning eller mennesker, siger han videre.

Årsagen til branden er ukendt på nuværende tidspunkt.