Brand i udhus i haveforening

Fyns Brandvæsen er rykket ud til en brand i et udhus i Søndergårds Haver i Odense SØ.

Flammerne fra branden har fået fat på taget, som det er gået mest udover. Brandvæsnet var hurtigt fremme og gik straks i gang med at få slukket ilden.

Røgskyerne kunne ses på længere afstand, og en nabo fortæller, at de kunne høre nogle store brag fra stedet, hvor branden opstod.

Der er ikke meldt nogen personskader, og der er ingen melding om, hvordan branden er opstået.