Et hus brød sent fredag eftermiddag i brand på Toftevangen i Helsinge.
“Branden spredte sig fra skuret via hækken til huset. Der var ret store flammer, som gik igennem taget,” siger vagtchef hos Nordsjællands Politi, Christian Marcussen, til presse-fotos.dk
Vagtchefen tilføjer, at branden er slukket, og at der ikke er nogen, der kommet noget til i forbindelse med branden.
Han siger samtidig, at det er for tidligt at komme med et bud på brandårsagen.
“Det skal vi først til at undersøge.”







