Der opstod fredag aften brand på Rosenholms Allé i den københavnske bydel, Vigerslev.
“Der gik ild i noget indbo på flere etager. Vi har haft to røgdykkerhold til stede. Det lykkedes at begrænse ilden til det hus i rækken,” fortæller operationschef i Hovedstadens Beredskab, Martin Kjærsgaard, til presse-fotos.dk
Operationschefen tilføjer, at der ikke var nogen hjemme, da branden brød ud, og der er derfor ingen personskade sket.


