Brand i lade – traktor udbrændt

Brandvæsnet var natten til lørdag til stede på Smedebakken i Hvalsø, hvor ild væltede op fra en lade.

Inde i laden stod en traktor i brand som udbrændte på stedet.

Branden var hurtigt under kontrol, og brandvæsnet fik sikret sig at den ikke bredte sig til resten af bygningen.