Brand i Ishøj: Flere mennesker behandlet for røgskader

Flere personer behandlet for røgskader efter brand på altan i Ishøj

Omkring klokken 20.15 fredag aften blev Vestegnens Politi og brandvæsenet kaldt ud til en brand i Ishøj på Vejlebrovej.

“Der har været brand på en altan derude. Nærmere bestemt var der ild i en sofa. Det har givet en hel del røgudvikling,« forklarer vagtchef Mads Dam til B.T.

Branden var af mindre omfang, og blev slukket hurtigt, men fire personer skulle efterfølgende behandles for mulige røgskader, oplyser Presse-fotos fotograf.

Ingen kom dog noget alvorligt til, og alle blev behandlet på stedet.

SE OGSÅ: VIDEO: SE PARTILEDER I KONFRONTATION MED POLITIET EFTER DEBATMØDE

Det er endnu uvist, hvad den nøjagtige årsag til branden er.

Presse-fotos.dk har fredag aften forsøgt at få en kommentar fra København Vestegns Politi, men det har desværre ikke været muligt.