Brand i industribygning: Flere brandkøretøjer ankommet

Torsdag aften er brandvæsnet rykket ud til Outrup nær Nørre Nebel, hvor de har fået melding om, at der er gået brand i en industribygning.

Ved ankomsten kunne beredskabet konstatere, at der er tale om en forladt industribygning. Branden på stedet har ikke været af den store slags, og mandskabet fik hurtigt styr på situationen.

Det er endnu uvist, om branden er påsat, men der har ikke været nogen fare for de omkringliggende bygninger eller personer.