Brand i Fårup: Hus ikke til at bo i

Der udbrød onsdag eftermiddag brand i et hus på Gyden i Fårup nær Hobro, og det blev en ganske voldsom én af slagsen.

“Der stod store flammer ud af huset, da vi kom, og der var hvid røg. Dels derfor og dels på grund af det slukningsarbejde, som brandvæsenet var nødt til at udføre, kan familien ikke bo i huset nu,” siger vagthavende ved Nordjyllands Politi til presse-fotos.dk

“Vi kunne ikke umiddelbart få fat i beboerne, men det var der en god forklaring på, da familien var ude at bade, da branden opstod. Der er ingen personskade i forbindelse med branden,” siger vagthavende.

Nordjyllands Politi skal bruge de kommende dage på at fastlægge brandårsagen.