
En person måtte på hospitalet til observation for røgforgiftning, og en kat blev reddet ud af kælderen, da der sidst på eftermiddagen fredag udbrød brand på Langenæs Allé i Aarhus.
“Branden opstod i en lejlighed i en etage-ejendom. Der var gået ild i nogle tæpper og nogle møbler. Vi fik forholdsvis hurtigt slukket branden, så der skete ikke så stor skade endda. Men der er dog både røg- og sodskader i lejligheden,” siger pressevagten hos Østjyllands Beredskab til presse-fotos.dk
“En person er kørt på hospitalet til observation for røg-forgiftning. Der lå en kat i kælderen, som det lykkedes for politiet at få reddet ud,” tilføjer pressevagten.
Brandvæsenet har forladt området.






