Brager ind i lyssignal

Et uheld i krydset mellem Edwin Rahrsvej og Ringvejen i Aarhus-bydelen Åbyhøj betød, at vejen var spærret, mens der blev ryddet op fredag aften.

Billeder fra stedet viser, hvordan en varevogn har påkørt et lyssignal i krydset og nærmest jævnet det med jorden.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Østjyllands Politi i den forbindelse.

Derfor er der ingen yderligere oplysninger om uheldet på nuværende tidspunkt.