Børn gør grusomt fund: Død mand ligger i busk

To unge personer har fundet en død mand i et buskads omkring den lokale ungdomsklub. Politiet er på sagen

To unge mennesker gjorde mandag eftermiddag et grusomt fund, da de spottede en død mand i et busk ved Kildegården i Roskilde.

Hurtigt slog de to unge alarm til en pædagog på den lokale ungdomsklub, der kontaktede politiet.

Midt- og Vestsjællands Politi modtog anmeldelsen om forholdet klokken 16.02 og snart herefter var flere betjente på stedet.

Det oplyser politikredsen til B.T..

Efter ankomst til stedet kunne det konstateres, at manden umiddelbart har været død i et stykke tid.

På nuværende tidspunkt er der intet, der tyder på, at der ligger en kriminel handling bag dødsfaldet.

Mandens skæbne skal nu undersøges nærmere, og det inkluderer blandt andet, at der skal foretages et lægefagligt ligsyn for at fastslå dødsårsagen.

Den afdøde mand er endnu ikke blevet endeligt identificeret.

Midt- og Vestsjællands Politi har ikke yderligere oplysninger om de to børn, der gjorde det uhyggelige fund, andet end de går på den lokale ungdomsklub.

En 14-årige pige er mandag blevet efterlyst af politiet, efter et alarmopkald fra pigens pårørende. Tirsdag er der dog gjort forfærdeligt fund, da pigen er blevet fundet død.

Illustrationsfoto