Børn glemt i daginstitution: Alt var lukket og slukket

En rystende sag udspillede sig i sidste uge i en institution på Amager, hvor to børn var blevet glemt i en børnehave i Ørestaden.

I følge Tv2 kunne forældrene ikke nå at hente deres børn inden lukketid, og ankom ca. 15 efter at institutionen var lukket. Og lukket det må man sige den var.

Tv2 skriver:

‘I mailen skriver institutionen også, at det lykkedes børnene selv at finde ud af institutionen.
Ørestad Avis har talt med børnenes far, som fortæller, at begge børn har det godt igen.
Ifølge faren blev børnene fundet uden sko og overtøj på gaden.
Her skulle en kvinde have set børnene og havde ringet til politiet, hvorefter faren ankom til stedet’.

Heidi Bruun skriver på vegne af ledelsen til Tv2 ‘Vi sidder tilbage og spørger os selv om, hvordan det dog kunne ske. Vi har helt klart fejlet, vores retningslinjer er ikke blevet fulgt. Og det undskylder vi selvfølgelig for.’

Det er ikke første gang at et barn bliver glemt i en institution.

I 2016 glemte en børnehave i København en toårig dreng i en skov, hvor han to timer efter blev fundet.

Samme institution glemte et års tid før at drengen blev glemt i skoven, en anden dreng i en bus.
Episoden førte til en skærpelse af procedurerne for optælling af børnene.