Over 2.300 bilister blev kontrolleret i to fartkontroller i weekenden. Flere står til en betinget frakendelse af kørekortet
I alt 140 bilister med alt for høj hastighed blev lørdag og søndag blitzet, da politiet havde kørt deres fotovogne ud på to landeveje.
Det gjorde sig gældende på Skibevej i den lollandske by Bandholm lørdag mellem klokken 14.11 og 20.02 og på Gaabensvej i Nykøbing Falster søndag mellem klokken 13.57 og 20.00.
2.329 bilister kørte forbi fotovognene i perioderne.
140 af dem blev målt til at køre med en hastighed på over de tilladte henholdsvis 50 og 60 kilometer i timen.
Det har resulteret i 23 klip og to betingede frakendelser af kørekortet. De resterende kan se frem til at modtage en bøde i deres e-Boks.
SE OGSÅ: 41-ÅRIG MAND MISTER LIVET
Politiet bruger fotovogne som et redskab til at håndhæve færdselsloven og forbedre trafiksikkerheden.
Fotovognene er udstyret med avanceret kamerateknologi og radarudstyr, der gør det muligt for politiet at overvåge hastigheden på vejene og registrere overtrædelser.
Fotovognene bruges primært til at måle køretøjers hastighed. De er udstyret med radar- eller laserbaseret teknologi, der nøjagtigt registrerer bilers hastighed, når de passerer fotovognen.
Hvis en bil kører hurtigere end den tilladte hastighedsgrænse, vil fotovognen tage et billede af køretøjet.