BMW i uheld i København – front smadret

En BMW har natten til tirsdag været involveret i et færdselsuheld på Vasbygade / Sydhavns plads i København.

“Vi modtog anmeldelsen kl. 23.57. Der var tale om et solo-uheld. Bilisten ramte en betonpille og et vejskilt. Der var tre personer i bilen, men de er uskadte,” fortæller Sara Schlüter, pressetalskvinde, Københavns Politi, til presse-fotos.dk

Bilens frontparti er smadret, og da den lækkede væske, skabte det en mindre forurening.

“Vi var ret massivt tilstede i området sammen med beredskabet, som afsluttede deres arbejde med at lægge kattegrus kl. 2.00,” siger Sara Schlüter.

Hun tilføjer, at der ikke var spiritus eller narko involveret i kørslen.