BMW i flammer ved station: Politi og brandvæsen talstærkt til stede

Torsdag aften er politi og brandvæsen talstærkt til stede ved Avedøre Station i forbindelse med en bilbrand

Torsdag aften omkring klokken 22.15 fik Københavns Vestegns Politi og Hovedstadens Beredskab en anmeldelse af, at en bil stod i brand på Byvej i Avedøre.

Kort efter anmeldelsen var brandvæsenet på stedet i mindst to brandbiler.

Her kunne man konstatere, at der var tale om en BMW, der stod i brand under jernbanebroen ved stationen.

Brandvæsenet fik efter ankomst hurtigt vandslangerne frem og fik kontrol over og slukket flammerne.

Branden meldes slukket kort før klokken 22.50.

Der er ikke meldinger om personskade.

SE OGSÅ: STORE FLAMMER SLUKKET: NU ER EJEREN SIGTET

Presse-fotos.dk har forsøgt at blive klogere på omstændighederne omkring branden. Redaktionen har forsøgt at få en kommentar fra Københavns Vestegns Politi, men det har ikke været muligt.