Blomsterhav foran svensk gymnasium: “Lærere er de vigtigste”

Det svenske flag vajer tirsdag på halv foran Malmö Latin, som er det svenske gymnasium, hvor to kvinder, som var ansatte på gymnasiet, blev dræbt mandag.

Blomsterhavet på trappen, foran indgangen til gymnasiet, er blevet større og større igennem hele tirsdagen.

Et stykke papir er blevet hængt op sammen med nogle de mange blomster. På papiret står der på svensk, at ‘lærere er de vigtigste’.

Og det var netop to lærere fra skolen, som var ofrene for gårsdagens angreb, beretter Aftonbladet.

Svensk politi oplyste mandag, at man havde anholdt en 18-årig elev fra skolen og at han var den eneste mistænkte.

Den 18-årige havde ifølge Aftonbladet selv tilkaldt politiet, efter han havde angrebet og dræbt de to kvindelige lærere med hammer, økse og med kniv.

I opkaldet skulle han have sagt, at han havde dræbt dem, fordi han hadede dem.

Den 18-årige blev anholdt blot 10 minutter efter, at den indledende alarm indløb fra skolen.