Blomster og bamser i vejkanten: 4-årig erklæret hjernedød efter tragisk ulykke

Bamser og blomster ligger onsdag ved siden af vejen i Nørre Nebel til ære for den 4-årige pige, som er blevet erklæret hjernedød efter en tragisk trafikulykke fredag aften.

Ulykken skete på Hennebjergvej, hvor den 4-årige pige, hendes far og farens kammaret kørte galt i et solouheld.

Ifølge JydskeVestkysten er den 4-årige pige blevet erklæret hjernedød efter uheldet, mens både faren og farens 34-årige kammerat har fået hjerneskader.

Farens kammerat, der formodentligt sad bag rattet, er i forbindelse med ulykken blevet sigtet for uagtsomt manddrab og idømt varetægtsfængsling.

JydskeVestkysten beretter ligeledes at begge mænd var beruset, da trafikulykken skete.