Blokvogn med gaffeltruck brager ind i bro ved motorvej

Mandag eftermiddag er der sket et alvorligt uheld, hvor en blokvogn har påkørt en motorvejsbro.

Blokvognen har haft en gaffeltruck på ladet og det er gaffeltrucken, der har ramt broen og resulteret i store materielle skader.

Derfor er politiet og brandvæsnet rykket ud til Østjyske Motorvej ved afkørsel 52.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er mange vragdele og flere liter olie på kørebanen og derfor kommer det til at tage længere tid, før der er ryddet på vejen.

Chaufføren af blokvognen har fejlmålt højden af broen og har ramt ind i den nyrenoverede bro.

Samme eftermiddag er politiet netop ankommet til en anden ulykke, hvor en cyklist er kommet alvorligt til skade.