Ukrudtsbrænder sender udrykning til røgfyldt villavej

Blå blink fra udrykningskøretøjer var tirsdag middag til stede i et villakvarter i Gelsted, hvor der var opstået brand

Flere brandbiler fra Midt- og Sydsjællands Brandvæsen rykkede tirsdag middag ud til et villakvarter ved Engvej i den lille, sydsjællandske by Gelsted.

Her var der indløbet en anmeldelse om flammer i en hæk på en villagrund.

Brandvæsenet var særligt bekymret for branden, fordi den brændende hæk kun stod to meter fra villahuset på grunden.

Ved ankomst til adressen blev mindst to vandslanger hevet ud af brandbilerne.

Slukningsarbejdet betød, at branden udviklede kraftigt røg, men det tog ikke lang tid at slukke flammerne.

De nåede ikke at sprede sig til villaen.

Anmeldelsen indløb tirsdag klokken 12.09. Ingen personer kom til skade.

SE OGSÅ: BOMBE SPRÆNGER I HAVE: BORGER HAVDE BRAGT DEN MED HJEM FRA SKOVEN