Voldsom bilulykke: To personer hastet til hospitalet

Søndag eftermiddag er politiet og redningsmandskabet rykket massivt ud til et færdselsuheld, hvor en bil og en varevogn er involveret.

Varevognen er kørt af vejen og føreren af begge køretøjer blev tilset i af redningsmandskabet.

Uheldet skete søndag eftermiddag klokken 14.04 Sønder Klitvej mellem Bjerregård og Nymindegab. Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Anders Bøje Hansen fortæller til TV2 MIdtvest, at to biler kørte sammen i et harmonikasammenstød. 

– På det tidspunkt var vejen helt spærret. Da vi kommer derud, kan vi se, at det er knapt så voldsomt som først antaget. To personer er kørt til tjek på Esbjerg Sygehus, men de er lettere tilskadekomne, fortæller vagtchefen til TV2 Midtvest.

De involverede personer er en 63-årig kvinde fra Hvide Sande og 58-årig mand fra Esbjerg.