Bilister får nok af klimaaktivister og tager sagen i egen hånd

Fredag morgen skabte klimaaktivister kaos, da de lagde en blokade på motorvejen. Det fik flere bilister til at reagerer

Temperamentet var fredag ved 8-tiden højt, da flere personer fra klimaorganisationen Nødbremsen lagde en blokade på afkørsel <18> langs Motorring 3 i Gentofte.

Blokaden resulterede i massiv kødannelse i morgentrafikken, og det fik flere bilister til at reagerer.

“Der kom nogle håndværkere og andre mænd op og trak klimaktivisterne væk fra vejen, så nogle biler kunne køre forbi,” siger Presse-fotos.dks udsendte.

“Pludselig kom der en betjent op, som var på vej på arbejde, men hun kunne ikke stille meget op.”

(Artiklen fortsætter under billedet)

Senere ankom flere patruljer fra Nordsjællands Politi og forsøgte at få demonstranterne ind til siden.

Da de nægtede det, førte det til, at politiet så sig nødsaget til at anholde fem af aktivisterne og sigte dem for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og færdselsloven.

Anholdelserne blev foretaget klokken 08.33, oplyser Nordsjællands Politi.

Billister forsøger at fjerne klimademonstranter fra organisationen ‘Nød Bremsen’, efter at de har blokeret motorvejsafkørslen.

SE OGSÅ: KLIMAAKTIVISER BLOKERER TRAFIKPULSÅRE I HOVEDSTADEN

Klimaorganisationen Nødbremsen mener, at samfundet står over for et eskalerede klimakollaps, der kalder på omgående og drastisk handling.

‘Samtidig er regeringen med til at eskalere den situation, vi står i, – feks ved at anlægge nye motorveje for 26 milliarder kroner. Vi kan ikke længere være tilskuere til, at vores regering fører en politik, der eskalerer klimakollapset,’ oplyser klimaorganisationen på sin hjemmeside.

Klimaaktivister benytter sig ofte af civilulydighed for at få deres budskaber frem. Det sker blandt andet ved blokader, hvor de medbringer bannere med teksten ‘Drop de nye motorveje’.