Bilist mister herredømmet over køretøj og ender i å

Bilen ligger her nede i åen

Da politiet nåede frem til en forulykket bil, der var kørt i en å, var køretøjet tom. Derfor eftersøger ordensmagten nu en bilist, der er kørt galt

Syd- og Sønderjyllands Politi er fredag ved 15-tiden til stede på Spangsbjerg Møllevej, hvor der er sket et færdselsuheld.

Under uheldet har en bilist mistet herredømmet over sin personbil og kørt af vejen, ned i en grøft for til sidst at ende i en å på den modsatte side af vejen.

Vagtchefen ved politikredsen oplyser til Presse-fotos.dk, at der ved politiets ankomst til stedet ikke var nogen personer i eller omkring bilen.

“Vi mistænker, at vedkommende er blevet samlet op af et andet køretøj og har forladt stedet,” lyder det fra vagtchefen.

Derfor eftersøger Syd- og Sønderjyllands Politi nu chaufføren af den forulykkede bil.

Det er på nuværende tidspunkt ikke kendt, hvorfor personen er stukket af.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet har afspærret et området omkring uheldsstedet

Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at politiet er til stede i flere patruljer omkring uheldsstedet.

“Politiet er her og har afspærret et mindre område. Betjentene står og holder vagt ved den forulykkede bil,” lyder det fra vores udsendte.

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med de nærmere omstændigheder herunder eventuel personskade.

Du kan se billeder fra uheldet her: