Der er netop sket et solouheld i Rønne på Bornholm, hvor både politi, brandvæsen og ambulancetjenesten er rykket ud
En personbil har mandag aften påkørt et lyssignal i et kryds på Aakirkebyvej i Rønne.
Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte.
“Politiet og brandvæsenet er her sammen med en ambulance. Ambulancen er kørt afsted med føreren men uden blink og horn,” siger vores udsendte.
“Indsatslederen fra brandvæsenet siger, at man har tænkt sig at lade bilen stå til i morgen.”
Billeder fra stedet viser, at det forulykkede køretøj har store skader i fronten.
Årsagen til sammenstødet er på nuværende tidspunkt ikke klarlagt.