En person har netop påkørt to parkerede biler på Falster
Tre biler holder tidligt mandag aften ødelagte omgivet af blå blink på den ellers stille villavej Sundby Alle i Nykøbing Falster.
Det sker efter et trafikuheld på stedet.
Ifølge den indledende anmeldelse er det en person i en af bilerne, der har påkørt to parkerede biler.
Som følge af episoden er brandvæsenet og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi rykket ud til stedet.
Her foretager brandvæsenet oprydning efter spild af olie, der er opstået i kølvandet på uheldet, mens politiet er i kontakt med føreren af den kørende bil.
Særligt en rød og hvid personbil har fået store skader i fronten. En mørk personbil holder desuden med politiets afspærringsbånd på og skader i bagenden.
Der er ikke sket alvorlig personskade under uheldet.
SE OGSÅ: ÆGTEPAR DRÆBT I ULYKKE: FESTIVALGÆST NÆGTER VANVIDSKØRSEL






