Bilist banker ind i vejtræ

En gruppe personer har påkørt et træ under et færdselsuheld, hvor bilen er væltet om på siden. En person er blevet bragt på hospitalet

Onsdag eftermiddag er flere personer kommet galt afsted efter et færdselsuheld på Sigerstedvej i Ringsted.

Her er Midt- og Vestsjællands Politi sammen med brandvæsenet og ambulancetjenesten rykket ud til meldinger om et færdselsuheld.

Presse-fotos.dks udsendte er også på stedet.

“Det er en bil, der er kørt galt og har ramt et træ. Bilen ligger nu på siden på vejen, og beredskabet arbejder på at få den vendt om. Jeg har set, at en ambulance er kørt herfra med udrykning og en patient i,” siger vores udsendte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her står beredskabet ved siden af den forulykkede bil

Tilstanden på patienten er ikke kendt, men der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet alvorligt til skade.

På billeder fra stedet kan man se flere andre personer med relation til uheldet være i kontakt med betjente.

Sagen om drabet på Emilie Meng løber i disse dage i retten, hvor den mistænkte 33-årige gerningsmand bliver fremstillet. Han har netop kommet med en forklaring på, hvorfor han mener, at Emilie Mengs DNA er fundet i hans hjem.