Bilbrand resulterede i uheld: Føreren måtte springe ud

En personbil stod fra det ene sekund til det andet i flammer i Hørsholm denne eftermiddag. Det resulterede i, at føreren hurtigt måtte hoppe ud, så der skete et færdselsuheld

Nordsjællands Politi og brandvæsenet modtog torsdag klokken 12.37 en anmeldelse om bilbrand på Hørsholm Kongevej i Hørsholm.

Det oplyser politikredsen til B.T..

“Føreren skynder sig at springe ud af bilen og får derfor ikke trukket håndbremseren, så bilen kører ud i vejgrøften,” lyder det fra vagthavende hos Nordsjællands Politi til mediet.

Branden startede i bilens motorrum uden varsel.

Flammerne i bilen var slukket efter 11 minutter, men indsatsen var ikke hurtig nok til, at redde bilen, der udbrændte.

Ingen personer er kommet til skade.

SE OGSÅ: 45-ÅRIG MAND DRÆBT I KOLLISION MED BIL