Bilbrand på motorvej – Stoppede lastbil og hjalp til med slukning

Presse-fotos.dks fotograf fik sig onsdag morgen noget af en overraskelse, da han kom kørende på Sydmotorvejen og pludselig skulle hjælpe til med at slukke en bilbrand

Onsdag morgen omkring klokken 07.15 befandt brandvæsenet sig på Sydmotorvejen ved afkørslen i Haslev, da der var gået ild i en bil.

Kort ført beredskabets ankomst var Presse-fotos.dks fotograf kommet kørerende ad motorvejen, da han så en bilist i problemer.

“Jeg kom kørende og så en bil, der var ild i, så jeg trillede ind til siden for at hjælpe til,” fortæller Presse-fotos.dks fotograf og tilføjer:

“Vi havde ikke nogen redskaber til brandslukning, så jeg fik standset en lastbil, der havde en pulverslukker, og vi fik slukket branden.”

På det her tidspunkt var brandvæsenet allerede alarmeret, og en brandbil fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning kom kort efter til stedet, hvor man foretog efterslukning.

SE OGSÅ: TO MÆND TVANG TRØJER OG SHORTS FRA FCK-FANS: NU ER DE BAG TREMMER

“Ejeren af den brændende bil fortalte mig, at han var kørt ind til siden, fordi hans bil pludselig lugtede af røg. Da han så trådte ud, så han flammer,” fortæller Presse-fotos.dks fotograf.

Der skete ikke personskade i forbindelse med bilbranden, ligesom det ikke påvirkede trafikken.