Bilbrand på Motorring 3

Brandvæsenet er søndag formiddag rykket ud til en anmeldelse om en bilbrand i en personbil på Motorring 3.

Anmeldelsen om brand indløb fra en bil i nordgående retning lige inden afkørsel 24 i Brøndby.

‘Bilen holder i nødsporet og alle personer er kommet sikkert ud. 3. vognbane er farbart. Udvis forsigtighed ved passering. Lav sigtbarhed grundet røg. Vi er ved at slukke,’ oplyste Hovedstadens Beredskab

Anmeldelsen indløb klokken 10.39 og kort før klokken 11.00 kunne branden meldes slukket.

Bilbranden har haft mindre konsekvenser for trafikken på motorvejen.

SE OGSÅ: TO UNGE DRÆBT I ULYKKE