Bilbrand på landevej i Næstved

Brandvæsenet er tirsdag ved 15-tiden til stede på Slagelsevej i den lille landsby Kyse, der ligger ved Næstved.

Her er beredskabet rykket ud i flere køretøjer efter meldinger om brand i en bil.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte blev bilbranden hurtigt slukket. Det skete, før køretøjet udbrændte fuldstændig.

“Men brandvæsenet havde meget travlt med at dirigere trafikken på Slagelsevej, da det ene spor var spærret af brandbilerne. Det har givet lidt kø,” lyder det fra vores udsendte.

Senere har brandvæsenet forladt stedet, og køen er nu blevet opløst.

Der er ikke nogen personer, der er kommet til skade under bilbranden.

Et andet sted i Danmark bliver den 33-årige drabstiltalte i Emilie Meng-sagen lige nu fremstillet i retten. Her er der kommet uhyggelige detaljer frem, og politiet har blandt andet oplyst, at dele fra den 17-årige pige er fundet hjemme ved den tiltalte.