Bil var stjålet: Tyven kørte igennem butiksvindue

En biltyv kørte natten til søndag en bil direkte ind i et butiksvindue på Søtoften i Skanderborg.

“Bilisten kører igennem en vinduesfacade til en forretning med dagligvarer,” siger vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Torben Møller, til stiften.dk

Da politipatruljen nåede frem, var tyven imidlertid forsvundet, og politiet er derfor i gang med at efterforske sagen.