Bil væltet rundt på siden efter påkørsel: Et barn og voksen er kommet ud

Et barn og en mand har lørdag formiddag været impliceret i et færdselsuheld, hvor deres bil er væltet om på siden

Lørdag klokken 11.12 fik Syd- og Sønderjyllands Politi en anmeldelse om et solouheld på Ribevej i Varde.

”Der er tale om en personbil, der har påkørt et træ eller lignende, og så er væltet om på siden. Der sad et barn og en voksen i bilen, men de er kommet ud uden skader,” fortæller vagtchefen fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Presse-fotos.dk.

Ifølge vagtchefen er bilen væltet oven på nogle studse på Circle K-tanken, og derfor kan den ikke umiddelbart trækkes fri så let.

”Vi kommer til at være på stedet et stykke tid endnu, da vi lige skal finde ud af, hvordan vi klarer den her,” fortæller vagtchefen.

Han kan ikke uddybe, hvor længe ’et stykke tid’ er.

Både politi-, brand- og redningsmandskab deltager ved uheldet.

SE OGSÅ: 52-ÅRIGE MOR DØDE I TRAGISK ULYKKE: ‘MIN KONE VAR ET FANTASTISK, HJERTEVARMT MENNESKE’