Søndag eftermiddag er der sket et voldsomt færdselsuheld i Slagelse, hvor der muligvis er en fastklemt person
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er søndag eftermiddag ved 14-tiden til stede sammen med brandvæsenet på Stillingevej i Slagelse, hvor en sølvgrå personbil er kørt af vejen og væltet om på siden under et solouheld.
En person er muligvis eller har været fastklemt i den forulykkede bil.
Politiet oplyser, at stedet kan passeres med forsigtighed.
OPDATERING:
Politiet oplyser til Presse-fotos.dks mand på stedet, at manden i den forulykkede bil formentlig slipper med en brækket arm.
Opdatering: Vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Jacob Jensen, oplyser til presse-fotos.dk, at den mandlige fører af bilen er kørt på skadestuen til et tjek efter solo-uheldet. Politiet er færdige med at arbejde på stedet.









