15. dec. 2022 - 12:36

Bil påkører dumper ved vejarbejde: Gravid kvinde kørt på hospitalet



Torsdag formiddag er der sket et færdselsuheld på Strandboulevarden i København, hvor en personbil er kørt ind i en dumper. Politiet og brandvæsnet var kørt ud til stedet, hvor de spærrede vejen af for at få plads til ambulancen.

Brandvæsnet ankom til stedet, fordi døren på bilen ikke kunne åbne efter sammenstødet. Redningsmandskabet hjalp en kvinde ud af bilen, og ambulancen kørte hende til hospitalet, da hun er gravid og skal sikre, at alt er okay.

LIGE NU LÆSER ANDRE: BILIST OG LASTBILCHAUFFØR OMKOMMET I ULYKKE PÅ MOTORVEJ

“Vi får meldingen om, at en bil har ramt en dumper på stedet. Fordi kvinden er gravid, skal hun lige forbi hospitalet, hvor hun skal tjekkes”, oplyser vagtchefen hos Københavns Politi.

Der er dog ikke melding om, at kvinden skulle være kommet alvorligt til skade, og der er ikke andre, der er tilskadekommet i forbindelse med uheldet.



ANDRE LÆSER OGSÅ