En Fiat 500 smadrede igennem indgangspartiet til en Humac-butik. Nu efterlyser politiet bilen og fire gerningsmænd.
Det er JydskeVestkysten, som skriver det.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Her bragede bilen ind i butikken i Esbjerg, hvorefter der blev stjålet to MacBook og fem iPhones, før de kørte fra adressen igen.
Efterfølgende flygtede gerningsmændene i bilen ad Englandsgade i nordgående retning.
Politiet fortæller til mediet, at de har set overvågning igennem fra butikken og kan efterlyse bilen med registreringsnummer: ZJ22435.
I øjeblikket bliver bilen efterlyst i hele landet og politiet ved endnu ikke, hvem gerningsmændene er.
Politiet fortæller videre, at bilen formentlig har skader efter tyveriet.
LÆS OGSÅ: “Fu*king vildt” – Hornsleth udsat for vanvittigt tyveri