Bil landet på taget: Vidner har set anden bil køre væk fra stedet

Politiet leder netop nu efter en bil med fører, der kørte væk, efter at to andre biler ramte hinanden på Rovsingsgade i København med det resultat, at den ene bil endte på taget.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi, Dyre Sønnicksen, til ØsterbroLIV.

Vidner har sagt til politiet, at den tredje bil stak af fra ulykken.

LÆS OGSÅ: Redning rykker massivt ud: Bil lander på taget i voldsomt uheld

“Men om det bare var en bil, der også kørte der, eller om den var impliceret i ulykken, ved vi ikke noget om, så den leder vi efter lige nu,” siger vagtchefen.

Manden, hvis bil endte på taget, kom på hospitalet, men han har ikke lidt overlast. Han er dog temmelig chokeret.

Politiet vil afhøre ham, når det bliver muligt.