Bil kørte i havnebassin: To personer døde

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En bil kørte mandag af uforklarlige årsager i havnen i Husum i Nordfriesland-distriktet i Tyskland.

Vagtcentralen modtog omkring klokken 14 flere opkald fra vidner, som havde set bilen køre i havnen ved Rødemis i Husum.

Både dykkere, ambulancer, læger og beredskab blev straks sendt af sted.

Da var det dog allerede for sent.

Bilen var forsvundet under vandet, da redningsfolkene nåede frem.

De to livløse personer, som befandt sig i bilen, blev efterfølgende bjærget og erklæret døde, efter man havde forsøgt at genoplive dem.

Den forulykkede bil blev efterfølgende også bjærget fra bunden af havnebassinet.

Annonce
Annonce
Annonce