Bil kørt ind i træ – melding om fastklemt

Bil forulykker i Glamsbjerg

En personbil er forulykket på Odensevej i den fynske by Glamsbjerg.

Her er bilen kørt hårdt og frontalt ind i et vejtræ i forbindelse med et solouheld.

Ifølge den indledende anmeldelse har en person muligvis været fastklemt. Det har dog ikke været muligt for Presse-fotos.dk at få bekræftet oplysningen.

Fyns Politi har tidligere været på uheldsstedet til assistance. Politikredsen har dog sammen med øvrigt beredskab forladt stedet igen.

Det ødelagte køretøj holder nu tilbage med politiets afspærringsbånd over sig.

Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi for at blive klogere på de nærmere omstændigheder, men det har desværre ikke været muligt.