Bil kastet ud på mark efter voldsomt sammenstød

Her er den ene part i uheldet, føreren er kørt på hospitalet
Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En person er blevet hastet på hospitalet efter et sammenstød på en mindre landevej. Politiet er fremme på stedet

Onsdag ved 13-tiden er en patrulje fra Midt- og Vestsjællands Politi sammen med ambulancetjenesten til stede på Holbækvej i Undløse, der ligger sydvest for Holbæk.

Her er beredskabet rykket ud efter meldinger om et færdselsuheld mellem to personbiler.

Også Presse-fotos.dks udsendte er på stedet – han fortæller, at der ved sammenstødet er sket personskade.

“Ambulancen er i udrykning netop kørt her fra med en person. Føreren af det andet køretøj er uskadt,” lyder det fra vores udsendte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her er den anden part i uheldet

Billeder fra stedet viser, at den ene af de to involverede personbiler holder ødelagt på vejen med store skader i fronten, mens den anden part efter sammenstødet er gledet ud i en mark og har store skader på siden.

Det er ifølge Presse-fotos.dks udsendte føreren af bilen, der holder i marken, som er blevet kørt på hospitalet.

Den nærmere tilstand på bilisten er ikke kendt, men der er ikke meldinger om, at det skal være livstruende.

I en anden voldsom sag på de danske motorveje er en skraldebil onsdag middag pløjet gennem et autoværn og ligger nu smadret nede i grøften. Det har sendt en større udrykning afsted mod stedet.

Annonce
Annonce