Bil i brand efter færdselsuheld

Brand i bil i forbindelse med færdselsuheld i Viby

Østjyllands Politi og brandvæsenet blev omkring torsdag klokken 9.30 kaldt ud til et færdselsuheld i Viby, hvor der var opstået ild i motorrummet på en bil.

Det oplyser politiet til Presse-fotos.dk

Færdselsuheldet og branden skete omkring krydset ved Åbyhøjgård og Viby Ringvej. Billeder fra stedet viser flere brandbiler, en ambulance og en politibil på ulykkesstedet.

SE OGSÅ: UHYGGELIG VIDEO VISER KNIVDRAB PÅ 35-ÅRIG

Østjyllands Politi fortæller til Presse-fotos.dk, at den eneste personskade, der indtil nu er meldt i forbindelse med episoden, er en kvinde, der klager over at have ondt i nakken.

Politi, brandvæsen og redning er desuden ved at være færdige på stedet efter oprydning.