Bil endt i grøften efter færdselsuheld

Fredag morgen er der sket et færdselsuheld i vejkrydset ved Omfartsvejen og Plantagevej i Padborg.

Ved uheldet er den ene bil havnet i grøften ved siden af vejen.

Ifølge vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi modtog de en anmeldelse klokken 8.45 om færdselsuheldet, som skaber nogle trafikale problemer på strækningen.

Politiet er derfor stadig til stede ved uheldet, indtil bilen kan blive fjernet fra vejbanen.

Vagtchefen oplyser yderligere, at der ikke er sket nogen personskade ved uheldet.