Lørdag aften er betjente og teknikere rykket ud i et villakvarter, hvor man er i gang med en aktion.
Politiet har allerede været på adressen i flere timer, men er endnu ikke færdige med at foretage undersøgelser.
Både teknikere og politibetjente er i gang med undersøgelser, men kan ikke sige meget om forholdet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det kan dog tyde på, at der er tale om et gerningssted på Skovkanten i Skanderborg, da teknikere i blå dragter også er set på stedet.
“Det er rigtigt, at vi har undersøgt et mistænkeligt forhold, men vi kan ikke sige mere for nuværende. Vi har stadig nogle undersøgelser, vi skal have afsluttet.”
Det fortæller Sydøstjyllands Politi til B.T.