Politiet er rykket talstærkt ud til Tingbjerg i København efter et overfald på en betjent. To personer er i den forbindelse blevet anholdt
Indsatsleder, hundevogne og flere almindelig patruljer har torsdag ved 20-tiden afspærret et område i boligkvarteret Tingbjerg.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Svejstrup.
“Der har været noget tumult derude med nogle unge drenge, der ikke ville tale med politiet. I den forbindelse er en betjent blevet slået i hovedet, og så har de unge forsøgt at stikke af,” siger vagtchefen.
Politiet har kort efter kunne pågribe gerningsmændene.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Vagtchefen oplyser, at to unge personer er blevet anholdt, og nu er i politiets varetægt.
“Betjenten er ved godt mod, men han har fået nogle knubs. Jeg er ikke klar over, om han skal til behandling på hospitalet,” siger vagtchefen.
På nuværende tidspunkt er det uklart, hvorfor drengene valgte at overfalde den pågældende betjent med slag.
Presse-fotos.dk følger sagen …