En dramatisk situation udspillede sig onsdag morgen da en tankvogn fra Beredskabsstyrelsen kom ud i en farlig situation under transport til en gårdbrand fra aftenen før.
Efter at have taget et 30 graders sving mistede chaufføren kontrollen over tankbilen, hvilket førte til en række kollisioner og beskadigelse.
Ulykken skete, da tankvognen forsøgte at rette op efter svinget, men mistede herredømmet og skred ud i modsatte rabat.
Her ramte den en firmabil, som blev skubbet ind igennem en bygning. Situationen blev endnu mere kaotisk, da tankvognen væltede flere store birketræer, før den endelig stoppede, efter at have ramt/ kørt henover en personbil.
Der er ved denne ulykke en lykkelig omstændighed, og det er at der ikke var nogen personskader som følge af uheldet. De involverede køretøjer blev dog betydeligt beskadiget.