Beredskabet rykker ud i Odense

Fyns Beredskab er fredag rykket ud til en adresse i Brandts Passage i Odense, hvorfra de har modtaget en alarm.

Det oplyser beredskabet til Presse-fotos.dk.

Udrykningen skyldes en detektor på stedet, som indikerede, at der var en vandskade.

– Vi er rykket derud, fordi der er en detektor, som alarmerer os i forbindelse med noget fugt. Da vi kommer derud, kan vi konstatere, at der er vandskade på stedet, siger vagthavende ved Fyns Beredskab.

Der er dog kommet styr på situationen og beredskabet har vendt snuden mod stationen igen, fortæller vagthavende.