Beredskabet rykker talstærkt ud til lejlighedsbrand

Hovedstadens Beredskab er mandag eftermiddag talstærkt til stede på Birkedommervej i Københavns Nordvestkvarter, hvor der er opstået brand i en af lejlighederne på adressen.

Branden var opstået i en lejlighed på stueetagen, hvorefter beredskabet rykkede ud til adressen for at slukke branden.

Politi og ambulanceredning er ligeledes til stede på adressen. Det vides dog endnu ikke, om der er sket nogen personskade ved branden.