Beredskabet haster ud til gård

Brandvæsener rykker ud til gård efter anmeldelse om brand.

Brandvæsenet er fredag aften ved 18-tiden til stede i flere køretøjer på Trekanten i den sydsjællandske by Mern.

Her er beredskabet rykket ud efter meldinger om brand på en gård.

Ifølge den indledende anmeldelse er der tale om brand i en skorsten tilhørende gården.

(Artiklen fortsætter under billedet)

SE OGSÅ: 52-ÅRIG SKYDER SIN KONE OG RETTER GEVÆR MOD STEDSØN

Fremme på stedet bekræfter Presse-fotos.dks udsendte, at det er skorstenen, der har været brand i.

“Der var en mindre brand i skorstenen, men der kom hurtigt kontrol over det, og brandfolkene pakkede sammen igen,” siger vores udsendte.

“Ægteparret, der bor på gården, har fortalt, at det er anden gang på omkring to uger, at der er brand i skorstenen til trods for, at der har været skorstensfejning.”

Branden var slukket, før den spredte sig til resterende dele af huset.

Ingen personer er kommet til skade.