Beboer sigtet efter brand i lejlighed

Onsdag formiddag gik der brand i et køkken, efter en beboer var havde været uopmærksom på en gryde på et tændt komfur

Københavns Vestegns Politi og Hovedstadens Beredskab blev onsdag klokken 09.25 kaldt ud til Åleslippen i Albertslund, hvor en anmeldelse om en brand i en lejlighed var indløbet.

Både politi-, brand- og redningsmandskab kørte ud til adressen.

”Der har været en mindre brand i et køkken, efter en person har haft en gryde på et komfur og gået fra stedet,” fortæller Peter Grøndbæk, der er vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, til Presse-fotos.dk.

SE OGSÅ: AMBULANCE TOTALSMADRET EFTER UHELD: FØRER TAGET TIL NARKOTEST

Brandvæsenet fik hurtigt slukket branden uden personskade.

Sagen slutter dog ikke for beboeren i lejligheden her.

”Vi har sigtet personen for overtrædelse af beredskabsloven ved at have handlet uagtsomt i forhold til ikke at være opmærksom på brandfare og ild, når man forlader et tændt komfur med en gryde på. Det giver som udgangspunkt en bøde,” fortæller Peter Grønbæk.   

Beredskabet har forladt adressen igen.