Ballade ved kendt familiehave: ‘Han lå på fortovet’ – politiet jager gerningsmand

Politiet er lige nu på udkig efter en voldsmand, der har skabt ballade og sendt en anden mand i ambulance på skadestuen

Ude foran restaurant Klubbens Familie-Have på Enghavevej i Københavns foregik der omkring klokken 19.30 et slagsmål.

”Vi har fået en anmeldelse om noget vold foran restauranten. Vi får anmeldelsen fra nogle personer inde på restauranten. De havde set den forurettede ligge på fortovet,” fortæller vagtchefen fra Københavns Politi til Presse-fotos.dk.

Manden, der har været udsat for vold, er nu kørt med ambulance på skadestuen med overfladiske skader.

Københavns Politi leder på nuværende tidspunkt efter gerningsmanden i området. De afventer samtidig, at forurettede er blevet behandlet på skadestuen.

”Nu skal manden, der har været udsat for volden, først behandles, og så tager vi ud og afhøre ham. Det gør os forhåbentligt lidt klogere,” fortæller vagtchefen.

SE OGSÅ: DEL 1 | PRESSE-FOTOS.DKS JOURNALIST PÅ NARKOREPORTAGE MED 19-ÅRIGE ASKE: ‘JEG GØR IKKE NOGEN OVERVEJELSER, INDEN JEG TAGER STOFFER, JEG GØR DET BARE’

Presse.fotos.dks mand på stedet fortæller, at fem patruljebiler kort efter anmeldelsen ankom til stedet – det er dog ikke bekræftet af politiet selv. På billederne kan man se, at politiet er inde på restauranten og til stede på vejen foran.

Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du kontakte Københavns Politi på 1-1-4.