Ballade efter divisionsfodbold i Fredericia

Der udbrød tumult uden for banen, da FC Fredericia mandag aften tog imod AC Horsens på hjemmebane i et opgør i 1. division.

På banen havde hjemmeholdet dog ikke meget at gøre godt med mod gæsterne fra Horsens, som endte med at vinde kampen 0-4.

Sejren betyder, at AC Horsens rykker op i den bedste danske liga.

Der var dog nogle tilskuere, som ikke var så tilfredse med udfaldet af kampen, at de forsøgte at komme i slagsmål.

Derfor blev vagterne på stedet nødt til at lægge sig imellem, og flere af de aggressive fans blev tilbageholdt.

Billeder fra stedet viser også, at flere blev lagt i håndjern.

Presse-fotos.dk har været i kontakt med Sydøstjyllands Politi, som dog ikke er vendt tilbage med svar på, om nogen blev anholdt i forbindelse med hændelsen.