Autoværnet skulle rettes ud efter uheld på motorvej

Politi og brandvæsen var tirsdag aften til stede på E45-motorvejen i nordgående retning ved Aarhus Vest, efter der havde været et færdselsuheld på stedet, som betød at autoværnet på stedet stak ud.

Det siger Østjyllands Politi til Presse-fotos.dk.

– Der var tale om et færdselsuheld, som gav noget skade på autoværnet, så det stak ud, og som vi skulle have hjælp til at få styr på, siger vagthavende ved Østjyllands Politi.

Politiet tilkaldte i den forbindelse en skiltevogn og hjælp fra Østjyllands Brandvæsen.

Østjyllands Brandvæsen oplyser, at man har været på stedet, hvor man har assisteret politiet og at man kort før klokken 21 havde forladt stedet igen.